121 steder i Danmark er der registreret et udløb, der leder spildevand uden om rensningen. 87 af dem indberettede vand i 2025 — tilsammen 4,3 millioner kubikmeter. For to ud af tre af dem er forureningstallet ikke en måling, men vandmængden ganget med en fast faktor.
Et renseanlæg har en kapacitet. Når det regner kraftigt nok, kommer der mere vand ind i kloakken, end anlægget kan behandle. Så løber en del af det udenom — ud i den nærmeste å, fjord eller havet. Det kaldes et bypass.
Det sker to forskellige steder, og det er værd at holde adskilt. Netoverløb sker ude i ledningsnettet, opstrøms anlægget. Anlægsbypass sker ved selve renseanlægget, hvor vandet typisk har passeret et mekanisk trin, men springer det biologiske over. Vandet er forskelligt i de to tilfælde. PULS blander dem i samme felt, og det gør denne gennemgang også — fordi data ikke tillader andet.
Regn er heller ikke eneste årsag. Bypass forekommer også ved pumpehavari, strømsvigt, driftsstop og planlagt anlægsarbejde. Det står ikke i data, hvad der har udløst den enkelte hændelse.
Jeg har hentet hele PULS-databasen og fundet de udløb, der er registreret på den måde. Det er 121 aktive i 45 kommuner. Gennemgangen handler ikke om, at der findes bypass — det er en uundgåelig konsekvens af, hvordan kloakken er bygget, og af hvor meget det regner. Den handler om, hvad vi kan vide om dem ud fra de tal, der offentliggøres.
Størrelsesorden: de 4,3 mio. m³ er cirka 17 % af de 25,2 mio. m³, der i 2025 blev udledt fra fælleskloakkens overløbsbygværker i alt, og ca. 1 % af alt vand fra regnbetingede udløb (313,9 mio. m³, langt overvejende regnvand fra separatkloak).
Én ting skal stå helt forrest: jeg har læst en database, ikke et kloaksystem.
Et vidensniveau i PULS beskriver, hvordan årets opgørelse er lavet — ikke om der står måleudstyr på stedet. En forsyning kan udmærket have online måling på et bygværk, hvis årstal alligevel er indberettet på et lavt niveau. Alt herunder handler om, hvad der står i den offentlige fil. Det er ikke det samme som, hvad forsyningerne ved.
PULS har et felt for bygværkstype med en officiel kodeliste på 13 værdier. Én af dem fanger det her direkte: UR — urenset spildevand. Dertil kommer værdien Bypass, som ikke står på Miljøportalens offentlige oversigt over bygværkstyper. Mit udvalg er derfor:
| Kriterium | Antal aktive udløb |
|---|---|
| Bygværkstype Bypass — ikke på kodelisten | 85 |
| Bygværkstype UR — urenset spildevand | 27 |
| Ordet «bypass» i navn eller bemærkning, men kodet som noget andet | 9 |
| I alt | 121 |
De 9 sidste er kodet OV, OS, BE eller SF, men hedder fx «Søndersø renseanl. bypass» eller «Aarup Renseanlæg overløb (bypass)». Havde jeg kun brugt kodefeltet, var de faldet ud.
Det står i et felt for rensetype — og det er tomt for 64 af de 121. For resten:
| Registreret rensning | Udløb | Registreret rensning | Udløb |
|---|---|---|---|
| Ikke oplyst | 64 | Bassinanlæg | 4 |
| Mekanisk rensning | 19 | Vådt bassin / sandfang / skumbræt | 6 |
| Rist eller mekanisk rist | 16 | Grovrensning, biologisk, øvrige | 4 |
| Urenset | 8 |
Det er altså ikke rigtigt, at der ingen rensning er — 19 har et mekanisk trin registreret, og ét har biologisk rensning. Fælles for kategorien er, at vandet ikke gennemløber den fulde rensning. Men for over halvdelen står der intet, og så ved man det ikke.
Det er min afgrænsning, ikke en officiel kategori. Fordi «Bypass» ikke står på kodelisten, afhænger optællingen af, om den enkelte forsyning har valgt at skrive ordet. En forsyning, der registrerer sit bypass som et almindeligt overløbsbygværk, tæller ikke med her. Det reelle antal er derfor sandsynligvis højere end 121 — ikke lavere.
«Aktiv» betyder her, at feltet for nedlæggelsesdato er tomt. Det er ikke det samme som, at udløbet er i brug — og som fund 3 viser, er datofelterne i PULS ikke pålidelige. Min egen afgrænsning hviler altså på et felt, jeg selv kritiserer. Det bedste modtjek jeg har, er, at 117 af de 121 faktisk har indberettet for 2025 — så sættet er formentlig overvejende levende.
Miljøstyrelsen har en skala for, hvor godt en årsopgørelse er underbygget. Den står i den datatekniske anvisning DP02, og hvert niveau har en metode og en relativ usikkerhed skrevet ind:
| Niveau | Metode ifølge anvisningen | Angivet usikkerhed |
|---|---|---|
| 0 | Puls beregning | ingen angivet |
| 1 | Simpel massebalanceberegning | 135 % |
| 2 | Ukalibreret 1D hydrodynamisk model | 100 % |
| 3 | Kalibreret 1D hydrodynamisk model | 55 % |
| 4 | Softwaresensor (CFD-model) | 45 % |
| 5 | Målebaseret overløbsestimering | 30 % |
Det er værd at være præcis om, hvad de betyder. Niveau 3 og 4 er ikke «ingen måling» — en kalibreret model kræver måledata at kalibrere mod, og en softwaresensor drives typisk af en løbende vandstandsmåling i selve bygværket. Der er altså måleudstyr involveret i langt flere end syv tilfælde. Niveau 5 er der, hvor selve overløbsestimatet er målebaseret.
Niveau 0 skiller sig ud ved at være det eneste uden en angivet usikkerhed. Det er heller ikke en indberetning i egentlig forstand: det er en standardberegning, som laves ud fra det registrerede befæstede opland og nedbøren.
En relativ usikkerhed på 135 % betyder, at det enkelte tal kan ligge langt fra virkeligheden, i begge retninger. For en landsdækkende sum betyder det mindre, fordi tilfældige fejl delvis udjævner hinanden — det er hele forudsætningen for, at den nationale opgørelse giver mening. Men for spørgsmålet «hvor meget løb der ud i min å sidste år» er det enkelte tal det eneste, der findes.
73 af 117 ligger på niveau 0, 1 eller 2. Det ene af de syv på niveau 5 har «Flowmåler» skrevet i metodefeltet — en værdi, der ikke er en del af den seksdelte skala.
Tallene herunder kan tælles direkte i filen. Overskrifterne er min læsning af dem, og den kan man være uenig i.
Anvisningen fastsætter standardkoncentrationer for overløbsvand fra fælleskloak: COD 180 mg/l, BI₅ 30 mg/l, total-N 12 mg/l, total-P 2,0 mg/l. I data går desuden et andet fast sæt igen — 800/160/80/20 — for udløb registreret som urenset spildevand.
Regner man koncentrationen baglæns ud af de indberettede stofmængder — kilo gange 1000, delt med kubikmeter — rammer 60 af de 87 indberetninger med vand i 2025 det ene eller det andet sæt på alle fire parametre. For dem er kvælstoffet ikke målt; det er vandmængden ganget med 12.
Det er ikke et regelbrud. Anvisningen fastsætter selv de værdier, der skal bruges, når der ikke måles. Konsekvensen er bare, at forureningstallet ikke indeholder mere information end vandmængden gør — er vandmængden forkert, er forureningstallet forkert i samme grad.
Niveau 0 er defineret som en beregning ud fra det befæstede opland. Men af de 43 udløb på niveau 0 optræder 21 slet ikke i kloakoplandsfilen. De 21 indberettede tilsammen 146.246 m³ i 2025, hvoraf otte indberettede nul.
Det kan have en uskyldig forklaring: oplandet kan være registreret på en anden nøgle, eller ligge på renseanlægget frem for på selve udløbet, eller det offentlige udtræk kan være ufuldstændigt. Jeg kan ikke afgøre det udefra. Men set fra de data, enhver borger kan hente, er der ikke noget areal at lave beregningen på.
53 af de 121 har ingen reel idriftsættelsesdato: 47 står med pladsholderen 31.12.1899 og 6 med 01.01.0001.
Men det er ikke særligt for bypass-udløbene — tværtimod. Regner man det for samtlige 21.717 aktive udløb i PULS, mangler datoen for 70 %. De 121 ligger på 44 % og er altså bedre registreret end gennemsnittet på netop det felt.
Jeg havde oprindeligt skrevet dette som et fund om bypass-udløbene. Det var forkert, og baseline-tallet vendte konklusionen om. Det egentlige fund er bredere: datofelterne i PULS er ubrugelige for 7 ud af 10 aktive udløb — og min egen afgrænsning af, hvad der er «aktivt», hviler på et søsterfelt i samme register.
Et nærliggende spørgsmål: hvad står der, dér hvor nogen har haft grund til at skrive noget andet end standardværdien? Af de fem niveau-5-udløb med vand i 2025 bruger ét standardværdien. De fire andre indberetter deres egne tal:
| Udløb | Registreret rensning | m³ 2025 | COD mg/l | Total-N mg/l |
|---|---|---|---|---|
| Renseanlæg Damhusåen bypass | Mekanisk rens. | 1.417.300 | 60,5 | 5,4 |
| CHJ300UF, Næstved | Ikke oplyst | 200.556 | 70,4 | 5,7 |
| Avedøre Renseanlæg (Bypass RB01) | Ikke oplyst | 115.890 | 110,1 | 17,4 |
| Renseanlæg Lynetten Bypass | Mekanisk rens. | 274.219 | 230,1 | 21,0 |
| Standardværdien for overløbsvand | — | — | 180,0 | 12,0 |
Tre grunde til at tage tabellen med forbehold. For det første siger vidensniveau 5 noget om, hvordan vandmængden er opgjort — ikke hvor koncentrationstallet kommer fra. For det andet er alle fire anlægsbypass ved store renseanlæg, og to af dem har mekanisk rensning registreret. Standardværdien 180 mg/l er sat for overløbsvand fra fælleskloakkens net, altså for et andet slags vand. For det tredje er n = 4, og tre af dem ligger i hovedstadsområdet.
Det, man kan sige, er snævrere, og det er stadig værd at vide: hvor nogen har indberettet noget andet end standarden, ligger tallene fra 60 til 230 mg/l COD. To anlæg med samme registrerede rensetype — Damhusåen og Lynetten — afviger indbyrdes med en faktor fire. Om standardværdien rammer rigtigt for de mange små netoverløb, kan jeg ikke afgøre. Det findes der ingen målinger af i datasættet.
Et andet tal, der ikke passer ind i en simpel fortælling: blandt udløbene på niveau 0 bruger 71 % standardværdien — men på niveau 4 er det 76 %. Vidensniveau og koncentrationstal er altså to uafhængige ting. Også en velunderbygget vandmængde får som regel typetal ganget på.
Ribe Renseanlæg — i data hedder udløbet Ribe_Rens. Ejer: DIN Forsyning Spildevand A/S. Indberettende myndighed: Esbjerg Kommune. Udleder til Ribe Vesterå. Registreret rensning: dykket afløb med skumbræt.
| År | Udledt m³ | Hændelser | Kvælstof | Niveau |
|---|---|---|---|---|
| 2017 | 134.162 | – | 12,0 mg/l | – |
| 2018 | 49.550 | – | 12,0 mg/l | – |
| 2019 | 116.993 | – | 12,0 mg/l | – |
| 2020 | 212.684 | 1.700 | 12,0 mg/l | 4 |
| 2021 | 6.468 | – | 11,9 mg/l | 5 |
| 2022 | 18.818 | – | 12,0 mg/l | 4 |
| 2023 | 56.079 | 38 | 12,0 mg/l | 4 |
| 2024 | 115.741 | 51 | 12,0 mg/l | 1 |
| 2025 | 42.997 | 16 | 12,0 mg/l | 1 |
Vidensniveau er først registreret fra 2020. For 2017–2019 står der i stedet «Målt mængde + standardtal for stofmængder i overløbsvand» i metodefeltet. Afvigelsen på 11,9 i 2021 skyldes afrunding: 77 kg indberettet i stedet for 77,6.
Kvælstofkolonnen er den samme gennem alle ni år, mens vandmængden svinger med en faktor 33. Det er, fordi koncentrationen ikke måles — den ganges på. Forsyningen skriver det selv i bemærkningsfeltet for 2018 og 2019: «stofmængder fra typetal».
Og så det, der ikke passer mig. Det ene år, hvor opgørelsen var målebaseret — 2021, niveau 5 — er også året med suverænt den laveste vandmængde: 6.468 m³ mod 18.818 året efter og 212.684 året før. Hvis måling er guldstandarden, er den nærliggende læsning, at de modellerede år er for høje, ikke for lave. Det er ét år på ét udløb, og 2021 kan have været et tørt år på stedet. Men det trækker den modsatte vej af, hvad man kunne forvente, og det skal stå her.
Endnu et tal i den tabel bør enhver stoppe op ved: 1.700 overløbshændelser i 2020 — 4,7 om dagen, året rundt. Forsyningen skriver selv i bemærkningen, at tallet er højt, fordi flere overløb kan tælles på samme dag. Det er et eksempel på, at hændelsestallene ikke er sammenlignelige på tværs af udløb og år.
Syv målebaserede opgørelser ud af 117 lyder tyndt. Men de syv står for 47 % af vandmængden — Damhusåen alene er en tredjedel af hele årets udledning i sættet, og den måles. De ti største udløb dækker 76 % af vandet. Det er altså ikke rigtigt, at «ingen måler noget». Det er den lange hale, der ikke måles: 110 af de 117 opgørelser, svarende til 2,3 mio. m³.
De samme udløb indberettede 14,5 mio. m³ i 2024 og 4,3 mio. m³ i 2025. Den indberettede årsnedbør faldt i samme periode fra en median på 765 mm til 600 mm, og 2023 lå på 899 mm. Overløb vokser stærkt og ikke-lineært med nedbør, så en del af faldet er formentlig vejr — men hvor meget, kan jeg ikke afgøre herfra, og det kan man heller ikke, når over halvdelen af tallene har en usikkerhed på 100 % eller derover.
I 2013 var der 6 indberetninger i dette sæt, i 2025 er der 117. Det betyder ikke, at der er kommet 111 nye bypass. Det betyder, at registreringen er blevet bedre. Den udvikling er en forbedring.
Kun 83 af de 117 udfyldte feltet for antal hændelser. De øvrige 34 står tomme. 30 af de 117 indberettede 0 m³ udledt, og fire af de 121 udløb indberettede slet ikke for 2025. Det reelle antal hændelser er højere end 952 — hvor meget højere, står ikke i filen.
Anvisningen tillader udtrykkeligt niveau 0, og den fastsætter selv de standardværdier, der ganges på. Jeg har ikke gennemgået udledningstilladelser og kan ikke udtale mig om, om de overholdes. Kritikken her er rettet mod metoden, ikke mod dem, der følger den.
Niveaubeskrivelserne og usikkerhederne ovenfor er fra DP02 version 4 (2024). Jeg har ikke undersøgt, om kriterierne er ændret mellem versionerne. Hvis de er skærpet undervejs, kan et udløb være rykket ned ad skalaen uden at noget reelt er blevet dårligere.
Spørger nogen, hvor meget urenset spildevand der løb i den lokale å sidste år, findes der et tal i en offentlig database, og det ser præcist ud: 42.997 m³, 515 kg kvælstof. Men for 73 af de 117 årsopgørelser er vandmængden enten en systemberegning eller behæftet med en usikkerhed på 100 % eller mere. Og for to ud af tre af de udløb, der overhovedet havde vand i 2025, er forureningstallet ikke en måling, men vandmængden ganget med en konstant, anvisningen selv fastsætter.
Det er ikke et argument for, at forureningen er værre end antaget. Standardværdier kan lige så godt overvurdere som undervurdere, og Ribes eneste måleår peger faktisk nedad. Det er et argument for, at præcisionen i tallene er en illusion — og at en vandområdeplan eller en politisk prioritering, der hviler på dem udløb for udløb, hviler på noget andet end målinger.
Badeforbud gør de i øvrigt ikke. Dem udløser bakterieprøver taget i selve badevandet, og bakterier indgår slet ikke i PULS-indberetningen.
DP02 for regnbetingede udledninger, version 4 (2024).Bypass og SKYBRUD står ikke på den. Flowmåler
er en værdi i metodefeltet, ikke i bygværkstypefeltet, og indgår heller ikke i den seksdelte skala.Bypass eller UR, eller med ordet «bypass» i navn eller
bemærkningsfelt. Vidensniveau er læst ud af metodefeltet i udledningsfilen.-2147483648 i talfelterne betyder
«ingen værdi» og skal filtreres fra, ellers bliver alle summer forkerte. Datoerne
31.12.1899 og 01.01.0001 er tomme pladsholdere.57.781
mod officielt 57.871 tusind m³, separatkloak 395.751 mod
395.229. Afvigelsen er under 0,2 %.